04/03/2024

De 4 vigtigste ting at huske på ved bryllupsplanlægning 

Menneskeheden stræber efter kærlighed og mindeværdige oplevelser. Vi jagter livets søde øjeblikke og søger en at dele dem med. Vi leder efter den særlige person, som vi ikke kun kan leve med, men heller ikke kan leve uden. For nogle sker dette kun én gang i livet, for andre flere gange, og heldigvis er det ene ikke mere rigtigt end det andet. Når vi endelig har fundet vores særlige soulmate, ønsker vi ikke blot at vise vores kærlighed til dem, men også til hele verden. Vi ønsker at dele vores dybe forbindelse og ønsket om at tilbringe resten af vores liv sammen. Mange udtrykker denne følelse ved at arrangere en stor fest, hvor nære venner og familie er inviteret – det er naturligvis et bryllup. Her hos Unikt Bryllup har vi specialiseret os i at planlægge bryllupper, og vi ved bedre end nogen, hvor stressende og kaotisk processen kan være. Hvor skal man begynde, og hvor skal man slutte? Derfor har vi de 4 vigtigste ting at huske på ved bryllupsplanlægning.

1. Begynd jeres bryllupsplanlægning i god tid

 

Det er vigtigt at begynde planlægningen af jeres bryllup i god tid. Start gerne planlægningen et år før den valgte dato, hvor jeres bryllup skal afholdes. Grunden til, at man skal begynde i så god tid, er, at mange steder hurtigt bliver booket, især i højsæsonen, som strækker sig fra slutningen af april til slutningen af september. Hvis I allerede har et sted i tankerne og en dato, er det bare med at få en forhåndsreservation for at sikre jer datoen, indtil I har truffet en endelig beslutning. Hvis I aldrig har set det valgte sted i virkeligheden, kan I sagtens kontakte stedet og bede om en rundvisning, før I tager en beslutning.

Derudover er det vigtigt at booke en fotograf i god tid, hvis det er noget, I ønsker til jeres bryllup. Heldigvis findes der mange rigtig gode fotografer, men hvis I har udset jer en bestemt person, skal I være hurtige til at booke vedkommende.

Det er derfor yderst vigtigt at være ude i god tid, hvis I ønsker noget helt bestemt, før det bliver booket af et andet brudepar.

2. Find ud af hvad der er vores stil og hvad der ikke er

 

Pinterest er vores bedste ven og værste fjende på samme tid. Der er uendeligt mange smukke og unikke muligheder, og måske ønsker I jer lidt af det hele. Det er nemlig ret så nemt at få inspiration på nettet, hvilket ofte er en fordel, men det kan også gøre processen sværere, da der pludselig er mange flere ting at tage stilling til end nødvendigt. Til sidst kan man komme helt ud på et sidespor og glemme, hvad det egentlig var, man ønskede sig i starten. Det er dog ikke fordi, nettet eller Pinterest er steder, man skal holde sig fra; tværtimod. Man skal bare huske på, hvad der er ens egen smag, og ikke lade sig påvirke for meget af andres præferencer. På den måde undgår man også at skulle forholde sig til hundrede forskellige ting.

Husk at sæt jer ned sammen og find ud af i fællesskab, hvad I hver især godt kunne tænke jer og hvad I ikke kunne tænke jer til jeres bryllup.

3. Husk på det er jeres bryllup

 

Mennesker har en tendens til at prioritere andres ønsker og behov over egne. Ofte kan par ende med at planlægge et bryllup, der ikke afspejler deres egentlige ønsker, men snarere ønsker fra familie, venner eller andre bekendte. Selvfølgelig er det vigtigt at tage hensyn til gæsterne, men det er stadig jeres bryllup, og det skal indeholde alt, hvad I ønsker. Det handler om jeres kærlighed til hinanden og de interesser, I deler. Der er ingen regler for, hvad et bryllup skal være – traditioner er fine, men hvis de ikke betyder noget for jer, er det okay at lade dem være. Vi ser flere og flere kommende brudepar, der ønsker et mere utraditionelt bryllup uden lange middage og strenge påklædningskrav – både for gæster og brudepar. Uanset om I ønsker et stort slotsbryllup med festkjoler og jakkesæt eller en afslappet ceremoni i jeans og t-shirts, så er det jeres valg. I behøver ikke ændre jeres beslutninger på grund af andres ønsker. Det er jeres bryllup, og det er jeres regler!

4. Hav en plan B

 

Et smukt udendørs bryllup er noget, mange drømmer om, hvilket kun er forståeligt! Enten ved havet, i skoven eller i haven – der er intet som skøn natur og åben himmel omkring en. Men der er bare en ting, vi mennesker stadig ikke har fundet ud af at kontrollere endnu: vejret. Desværre kan vi ikke styre vejret, og så er der også den lille ting med, at vi bor i et af de mest uforudsigelige lande, når det kommer til vejrforhold. Solen kan skinne fra en skyfri himmel, og pludselig kan det begynde at regne i stride strømme. Sådan er det bare. Vejret kan også se rigtig godt ud lige indtil bryllupsdagen, og så skifter det til regn hele dagen. Regn skal selvfølgelig ikke stå i vejen for, at I får et helt fantastisk bryllup, men det er ikke særlig rart at blive viet i regnvejr eller blæst. Derfor er det godt at have en plan B, hvis himlen skulle vælge at åbne sig. En plan B kunne være, at det sted, I har lejet, også har et indendørs lokale, hvor vielsen kan finde sted, eller I kan sætte et stort telt op. Med et telt får I faktisk det bedste fra begge verdener – I er stadig ude i naturen, men beskyttet mod regnen. Der findes nogle virkelig flotte telte.

Her er de fire bedste råd fra Unikt Bryllup om bryllupsplanlægning. Hvis det hele virker uoverskueligt og vanskeligt, så står vi altid klar til at hjælpe, uanset om det drejer sig om den mindste detalje eller hele brylluppet. I er altid velkomne til at kontakte os eller besøge vores hjemmeside. Vi ser frem til at være en del af mange smukke bryllupper og ikke mindst møde mange glade brudepar.