Papirlykke

Invitationen er det første indtryk, dine gæster får af festen. Det er den, som sætter tanker i gang og får dem til at glæde sig.

Hos Papirlykke gør vi os umage med at udvikle unikke invitationer og andre papirsager til livets særlige øjeblikke.

Det, som blandt andet får vores arbejde til at skille sig ud, er det gamle trykhåndværk, letterpress. Letterpress er en særlig trykkemetode, hvor designet på fineste vis bliver præget ned i papiret, modsat almindeligt print, som bare efterlader overfladen glat. Når vi trykker med vores snart 100 år gamle trykpresse efterlades et effektfuldt udtryk, der er til at tage og føle på.

Med blødt håndlavet papir, letterpres-tryk, ægte silkebånd, glitrende folier, penselstrøg, originale hånd-illustrationer og andre smukke detaljer, skaber vi bryllupsinvitationer og tryksager i en klasse for sig.

Udover invitationer til bryllup, kobberbryllup, sølvbryllup, konfirmation, dåb og runde fødselsdage, hjælper vi også med Save the date-kort, takkekort, menukort, bordkort, bordplan, bordnumre, kirkeprogram og andre papirsager til selve festdagen.

Fortæl os om dine ønsker, gerne i god tid, da håndarbejde tager tid.

Vi glæder os til at bringe dine papirdrømme til live.